UBAK - hvad og hvorfor?

Gennem hele højskolens historie har spørgsmålet om, hvad god højskole er, været debatteret. En sådan debat udgør grundlaget for skoleformens karakteristiske foranderlighed og mangfoldighed.

Det almene aspekt

Selv om skolerne fagligt set adskiller sig fra hinanden, er der altid blevet lagt vægt på det almene aspekt ved højskolens virke. Allerede i Betænkning vedrørende folkehøjskolen fra 1960 præciseres det særlige træk ved undervisningen på folkehøjskoler således: "For det fjerde omfatter undervisningen i overvejende grad alment menneskelige spørgsmål af kulturel og samfundsmæssig karakter".

Den svære balance

Vægtningen af og balancen mellem det faglige og det almene har derfor også spillet en stor rolle, både i forhold til højskolernes egen selvforståelse og i forhold til anerkendelsen af skoleformen. Folketinget nedsatte i 1998 et højskoleudvalg, som foreslog, at den almene undervisning blev præciseret og styrket i højskoleloven. Sigtet var at styrke anerkendelsen af folkehøjskolerne, og overvejelsen var, at man herved fastholdt opmærksomheden på det almene i en periode, hvor de faglige undervisningsprofiler på landets højskoler blev skærpet.