Sønderborg Idrætshøjskole: Sønderborg Breakdown

Sønderborg Breakdown synliggør og engagerer street miljøet i Sønderborg. Der skabes forståelse og fællesskab mellem unge fra street miljøet og lokale borgere.

Formål:

Formålet med Sønderborg Breakdown er at synliggøre streetmiljøet i Sønderborg Kommune, samtidig med at vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring det kæmpe talent, der befinder sig i Sønderborg området inden for denne verden. Med streetprojektet Sønderborg Breakdown skabes endvidere et alternativt aktivitetstilbud, der kan give merværdi for unge med interesse for området og for unge, der ikke nødvendigvis finder et naturligt fællesskab andre steder. Med projektet kan vi styrke vores indsats i forhold til fysisk og mental sundhed i samarbejde med bl.a. sundhedsafdelingen i Sønderborg Kommune. Formålet er ikke kun at afvikle en enkeltstående event, men netop bygge videre på et fundament, hvor man via aktiv deltagelse deler viden om de mange forskellige streetaktiviteter. Projektgruppen ønsker at gøre eventen til en tilbagevendende event.

Projektbeskrivelse:

Vi vil gerne skabe en stor folkelig event i hjertet af Sønderborg der får folket til at føle en indre glæde og motivation i mødet med flere nichekulturer der i manges øjne kan have et dårligt ry. Vi vil gerne illustrere fællesskaber, bygge bro mellem mennesker og subkulturer, fordre til inspiration og motivere til bevægelse. Vi vil endvidere gerne bidrage til at Sønderborgerne og alle de involverede parter får et indtryk af hvad højskolen har at byde ind med på den folkelige kulturpallette.

Vi skal have fat i både de unge og de ældre, de tykke og de tynde, de skarpe og de udsatte, de tatoverede og "nørderne" osv.

Breakdown, der finder sted d 4 juni, centrerer sig fysisk omkring et PLAYSPOT-område. På og omkring playspottet vil der være aktiviteter af forskellige streetdicilpiner som f.eks. parkour og slackline.
Playspottet placeres udendørs på et centralt sted i bybilledet, hvor Sønderborg Breakdown skal afholdes ved Slotsbakken i Sønderborg med Sønderborg Slot og Sønderborg Havn i baggrunden. Denne centrale placering er væsentlig for at komme helt tæt på byens borgere.
Pladsen vil hele dagen være bemandet af elever fra Sport- og Event-linjen (en uddannelseslinje på IHS), som vil være med til at igangsætte forskellige aktiviteter, og der vil løbende være mulighed for at prøve kræfter med diverse workshops. Samtidig vil der være et chill-out-område på pladsen.
Sønderborg Skatehal (SS), Sønderborg Idrætshøjskole (IHS) og Center for Kultur (CFK) fordeler ansvaret for de forskellige elementer imellem sig.

Følgende aktiviteter befinder sig på playspottet:
Parkour - Breakdance - Slackline - Rap - Flashmob - Workshops - Graffiti - BMX
 Der er udefra inviteret nævneværdige graffitimalere, som på dagen vil male på opstillede graffiti-vægge, der vil være placeret på et underlag for at beskytte fliser, asfalt og brosten.
Udover ovenstående aktiviteter vil Sønderborg Idrætshøjskole arbejde på en flash mob.

Chill-out
På playspottet vil der være en chill-out-del, opbygget af blandt andet EU-paller, hvor publikum, forbipasserende samt gæster udefra har mulighed for at slappe af og nyde dagen. Der vil desuden være salg af mad og drikke, gerne med fokus på sundhed og salg af streetwear.
Der vil være førstehjælpere tilstede på pladsen hele dagen, og sikkerheden vægtes meget højt.
Skate - Musik - Workshop - Oplæg
Sønderborg Skatehal arrangerer og afholder skateworkshops for alle interesserede. De, der har lyst, kan prøve at stå på skateboard, slackline, BMX m.m. Her vil læringselementet gennem leg være i fokus. Parfa Crew er samarbejdspartner og sponsorerer boards.

Omkring PLAYSPOT og i byen vil der være følgende aktiviteter:
SMAG Energy tour
Sønderborg Skatehal afholder igen i 2016 SMAG Energy tour, hvor Slotsbakken spærres af og bruges som skatebane. Her opstilles diverse forhindringer, som skaterne skal både igennem og over. Der vil løbende være aktiviteter på banen og SMAG Energy sponsorer en pengepræmie til en skatekonkurrence på banen.
Captain's quest
Sønderborg Skatehal arbejder på at producere en flydende rampe, som kan ligge i Alssund. Her vil der foregå en mindre konkurrence, hvor streetware-mærket Parfa Crew er sponsor.
Rampen vil kunne bruges i andre sammenhænge og dermed synliggøre Sønderborg som et aktivt sted.
Ring Of Fire
Sønderborg Skatehal afslutter dagens udendørs-aktiviteter med Ring of Fire, hvor skatere skal hoppe igennem en ring af ild. Ring of Fire er et spektakulært highlight, der på fornem vis binder en sløjfe på aktiviteterne omkring playspottet. Det er et trækplaster for et varieret publikum.
Slackline show
Idrætshøjskolen inviterer en af Danmarks bedste slackline-udøvere til at vise sine evner inden for feltet. Der vil være mulighed for at se en spektakulær performance og dykke ned i selve disciplinen. Slackline-udøvere vil også formidle deres baggrund og fortælle om disciplinen.

BMX
Sportspiraten i Flensborg har gode erfarne BMX-udøvere, der vil have mulighed for at deltage aktivt på dagen. Der vil blive opstillet ramper for at give BMX-ere mulighed for at lave stunts og udspring ud over Alssund. Publikum vil have mulighed for at komme helt tæt på og lære mere om de forskellige BMX-stunts.
RAP
Dygtige musikkunstnere der behersker rap og beatbox vil performe og inddrage publikum. Derudover vil der være en workshop der giver indblik i de verbale og musikalske kunstarter hvor deltagere selv får mulighed for at afprøve 7 forskellige teknikker og dermed mulighed for at udfordre sig selv.

Formidling:

Udover de mange førnævnte involverede målgrupper, der vil have stor glæde af eventen, har vi desuden en bindende aftale med en af med-arrangørerne (Blue Donkey Production) som står for at skabe et video/billed-produkt af hele afviklingen. Denne produktion vil blive posted på vores Facebook-platform og dermed dokumentere og forevige eventen. https://www.facebook.com/sonderborgbreakdown/?fref=ts

Bevilliget beløb:     95.000 kr.

Kontakt:   Kenneth C Pedersen     kenneth@ihs.dk

Læs evalueringen her