Nørgaards Højskole: Kultur- og kirkeblad i Bjerringbro

Kultur og kirkeblad samler lokale institutioner om fælles kulturelle arrangementer.

Formål:

Nørgaards Højskole vil sikre og udbygge et samarbejde imellem forskellige kulturelle og kirkelige organisationer i området

Projektbeskrivelse:

Vi ønsker at folk deltager aktivt og bliver opmærksomme på alle de tilbud af kulturel, folkeoplysende og kirkelig karakter, der er i Bjerringbro og omegn. Eksempler på arrangementer: Oplysning om alle tider for gudstjenester, film i biografen, kulturelle arrangementer på Kulturhuset (Viften), biblioteket og på Nørgaards Højskole. Bjerringbro Højskoleforening udbyder højskoleaftener: Jul på Nørgaards Højskole med sang, musik, oplæsning mm, rundt i højskolesangbogen med fortælling om sangene, Kathrine Lilleør - frihed, lighed, søsterskab og Søren Pape - fra lokalpolitik til landspolitik. Bjerringbro Bibliotek inviterer til Litterær Salon, foredrag med Anne- Cathrine Riebnitzsky "Kvindernes Krig" plus Randers Egnsteater.
Viften indbyder til flere koncerter med kendte danske musikere - fx Moon Jam og Per Frost
Nørgaards Højskole inviterer til åbent hus arrangement, hvor vi viser lidt om, hvad højskoleeleverne kan. Desuden har vi flere foredrag og koncerter på programmet.
Bladet indeholder bl.a. spændende artikler af folkeoplysende karakter. I første nummer af bladet bliver forordet skrevet af Finn Andsbjerg Nielsen. Artiklen handler overordnet om "Samarbejde".  Citat - det er vores håb, at dette blad vil blive en naturlig del af det kulturelle og kirkelige liv, og at interesserede vil følge med og evt. levere stof til bladet
Vibeke Hundborg skriver eftertanken, der omhandler: Folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Hvilken betydning har højskolen for de unge mennesker i dag - både fagligt og socialt? Vigtigheden af at være med og ikke udenfor fællesskabet. Hvad betyder det for det omgivende samfund, at de unge trives eller mistrives?
I bladet vil forskellige lokale på skift skrive henholdsvis forord og eftertanke.

Formidling:

Bladudgivelse 4 gange om året. Læs Kultur og kirkebladet

Afrapportering til ffd.

Bevilliget beløb:   52.950 kr.

Kontakt: Vibeke Hundborg   vibeke@nrgaard.dk

Læs evalueringen her