Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

FAQ

Læs om møder, timenedsættelse, egenbetaling, kommunebetaling, kostpris, ekskursion, medlemsskab.

FAQ og information

Her finder du nogle af de typiske spørgsmål og svar

Hvornår ligger FFD's tilbagevendende møder og begivenheder?

Møder afholdes sjældent på samme tidspunkt fra år til år. Men som regel gælder følgende:
Sekretærkursus i november.
Informationsseminar i marts/april.
Generalforsamling i maj/juni.
Find datoer under FFDs kursuskalender eller i Højskolernes webshop.

Har man ret til timenedsættelse som lærer ved de 60 år? 

Hvis læreren anmoder om det, har man ret til timenedsættelse, men det sker ikke automatisk. Gælder fra det skoleår, hvori læreren fylder 60 år.

Hvad betyder det, at skolen kan nedsætte egenbetalingen efter individuel vurdering?

Folkehøjskolerne har lov til i særlige tilfælde at nedsætte elevens egenbetaling efter individuel vurdering (jvf. UVM's informationsskrivelse Reglerne for elevbetaling på frie kostskoler 2010). Elevens betaling skal dog mindst være halvdelen af den på Finansloven fastsatte mindsteugepris for et højskoleophold.

Hvornår skal kommunen betale det fulde beløb til skolerne, herunder statstilskudsandelen?

Hvis højskoleopholdet indgår i en aktiveringssammenhæng, skal kommunen også betale statstilskudsandelen til Højskolen. Dette gælder således, hvis eleven er på kontanthjælp, starthjælp, under forrevalidering, får sygedagpenge m.v.

Hvordan beregnes kostprisen ud fra den samlede elevbetaling?

FFD har lavet en beregning på prisen for kost hhv logi på et langt højskolekursus. Kost udgør 30 kr om dagen og logi udgør 20 kr om dagen.
Disse priser kan bruges, hvis en kommune spørger i forhold til at skulle fratrække kost og/elelr logi.

Kan et kursus midlertidig afbrydes under en ekskursion?

Hvis man på et kursus på mere end 12 uger ønsker at være borte fra skolen i en længere periode end ekskursionsreglerne muliggør, kan man afbryde opholdet undervejs, og genoptage kurset efter hjemkomsten.

Kan man have elever, der ikke tælles med - fx udlændinge?

Det er ikke muligt at have elever, der deltager på lige fod uden at tælle dem med i tilskudsgrundlaget. Så hvis man fx kommer i den situation, at der ikke er et flertal af danske elever, kan man ikke blot undlade at tælle alle udenlandske elever med. Man vil i det tilfælde miste tilskuddet til hele kurset.

Hvad får man ud af et medlemsskab af FFD?

Gennem medlemskabet får du mulighed for at:

  • være opdateret om alle højskolens forhold
  • skabe netværk med kolleger på andre skoler
  • få personlig service og rådgivning
  • deltage i efteruddannelse, kurser, rejser og konferencer med 10% rabat
  • søge stipendier og rejselegater
  • handel med dit medlemskort og få rabat i over 3.000 butikker
  • få 10% rabat på et årsabonnement på Højskolebladet
  • købe Højskolensangbogen med rabat på 10% samt ét gratis guldtryk på én sangbog
  • få indflydelse på dansk højskolepolitik
  • være med til at vælge FFD's bestyrelse


Læs om alle fordelene ved et FFD medlemskab.

Hvor meget koster et medlemskab af FFD?

Et personligt medlemskab koster kr. 200,- om året.
Folkehøjskolerne betaler ca. 2.000 kr. pr. årselev for medlemsskab. Desuden betaler skolerne 12.000 eller 15.000 kr årligt for at være med i Højskolekatalogerne.
Du kan tilmelde dig som personligt medlem ad FFD her.

Hvordan bliver jeg personligt medlem af FFD?

Alle medarbejdere, skolebestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af skolekredse/repræsentantskaber ved tilskudsberettigede folkehøjskoler kan optages som personlige medlemmer med stemmeret.

Alle andre med interesse for højskolen kan blive medlemmer uden stemmeret.
Du kan tilmelde dig som personligt medlem ad FFD her.

Hvad får man i løn som foredragsholder på en højskole?

Der findes ingen aftaler for honorering af foredragsvirksomhed. Aflønning aftales med den enkelte højskole.

Generelt anbefales det at træffe forudgående aftale om honorering. En aftale om honorering bør indeholde: 
Et honorar for foredraget.
Betaling af udgifter til materiale, dias, overheads og leje af forevisningsudstyr. Betaling af udgiften til befordring, hotel og andre afholdte omkostninger.

Udgifterne til befordring, forplejning og hotel vil typisk kunne aftales at følge statens regler.

Påtager man sig at holde foredrag, uden at der forud er truffet aftale om honoreringen, er man berettiget til at sende en rimelig regning.

Vejledende AC-minimumstakster for foredrag/forelæsninger inden for den offentlige sektor se Dansk Magisterforenings lønguide for timelønsansat som underviser

Hvad gør man, hvis man ikke har nok sengepladser?

Hvis der er tilstrækkeligt med undervisningsfaciliteter, men derimod ikke bofaciliteter nok på skolen, kan man optage elever som dagelever.

Hvem kan oprette en Højskole?

Enhver kreds af borgere kan oprette en højskole, men for at blive godkendt til tilskud efter Højskoleloven, skal en række krav være opfyldt. Se mere om oprettelse af en højskole her

Hvem kan være ansvarlig for undervisningen?

Undervisningen skal foretages af enten forstander eller en ansat lærer. Der er to måder en lærer kan være ansat på. Enten som fastansat (fuld- eller deltids) eller som timelærer, og aflønningen skal følge de indplaceringer (fastansatte) og satser (timelærere), der fremgår af løncirkulæret.
25% af timerne skal læses af fastansatte.

Kan udlændinge få tilskud til højskoleophold, og hvordan ansøger man?

Elever fra hele verden (undtaget danske statsborgere og elever fra Færøerne og Grønland) kan søge stipendium til et højskoleophold af mindst 8 ugers varighed. Hver højskole har fra staten fået tildelt en kvote, som de selv administrerer. Derfor skal udenlandske elever kontakte den højskole, de ønsker at gå på, for at høre om de giver stipendium.

Hvordan får udlændinge opholdstilladelse/visum?

Elever fra EU, EEA-lande og Schweiz og lande, som Højskolepuljen omfatter, behøver ikke ansøge om opholdstilladelse i Danmark, når de går på højskole. Dog skal de senest tre måneder efter indrejse indlevere en europæisk registreringsattest til Statsforvaltningen.

Elever fra resten af verden skal dog ansøge om opholdstilladelse for at kunne gå på en højskole.
Læs om krav og om hvordan man ansøger om opholdstilladelse for at kunne gå på en højskole her

Hvad er reglerne om sygesikring for udlændinge på højskole?

Ifølge Bekendtgørelse af lov om offentlig sygesikring § 1 stk. 3 har personer, der tager til Danmark fra udlandet først ret til lovens ydelser 6 uger efter ankomst. Det anbefales at købe en sygesikring de første 6 uger, man er i landet.
Fra FFD's side rådes der til at højskolerne stiller krav om, at de udenlandske elever er forsikret i de første 6 uger af deres ophold.
Personer, der tilflytter fra Færøerne eller Grønland, har ret til lovens ydelser straks efter tilflytningen.
Læs mere om opholdstilladelse for udlændinge på højskole
Lov om sygeforskring

Hvor finder jeg oplysningsskema i forhold til vikarkassen?

Godtgørelse af kursusdage i det forløbne skoleår sker efter indsendelse af oplysningsskemaet d. 1. oktober. Skemaer sendes til Højskolernes Hus.

Hvornår er sidste frist for orlovsansøgning?

Hvornår er der ansøgningsfrist til §28-midler?

Ansøgning om midler til at tilrettelægge og gennemføre efteruddannelse for lærere og forstandere kan ske løbende. Midler tildeles efter ansøgning, så længe der ubrugte midler tilbage i puljen.

Læs mere om tilskud til efteruddannelseskurserer

Hvor lang er en kursusuge?

Selv om loven omtaler en kursusuge som 7 dage, så fremgår det af Kulturministeriets vejledning om årsplaner, at det anerkendes, at kursets første dag er ankomstdag og sidste dag er afrejsedag (gælder ikke på kurser, som er kortere end en uge).

Ex: Et ugekursus starter en søndag med ankomst sidst på eftermiddagen med velkomstforedrag efter aftensmaden og afrejse sker efterfølgende lørdag efter morgenmad og evt. morgensamling.
Er der derimod tale om et forløb på under en uge (4 døgn), skal der være 4 x 24 timer.

Må kurser tilrettelægges for bestemte grupper?

Kurser må gerne tilrettelægges omkring bestemte temaer og emner, men ikke for bestemte grupper, da kurserne skal være åbne for alle (singlekursus går fx ikke, men derimod gerne et kursus om singleliv).

Må kurser tilrettelægges i samarbejde med ekstern partner?

Ja, hvis højskolen står for mindst 25 % af undervisningen, og tilmeldingen går til højskolen, og at kurset er åbent for alle.

Når kurserne skal være åbne for alle, må man så ikke afvise en ansøger?

Man må fx gerne afvise gengangere. I det hele taget må man gerne afvise elever, hvor det af skolen vurderes, at der ikke kan være tale om et rimeligt udbytte af opholdet. Ligeledes kan et ønske om bredde på et hold berettige til ikke at optage i den rækkefølge, tilmeldinger indkommer.

Kan man tegne afbestillingsforsikring?

Det er muligt via Europæiske Rejseforsikring at tegne en afbestillingsforsikring til et højskoleophold. Prisen er 6% af kursets pris (dog minimum 100 kr), og forsikringen gælder, hvis man ikke kan komme afsted eller må afbryde højskolekurset pga. fx sygdom. Betingelserne for dækning kan læses her.

Det er en betingelse, at forsikringen er tegnet samtidig med eller FØR, man betaler depositum til højskolen.
Man kan læse om og tegne forsikringen via Europæiske's hjemmeside 

 

Viggo-Mellerup.jpg

Viggo Mellerup

Juridisk konsulent
Rådgivning og administration

undefined 

Thor-West.jpg (1)

Thor West Nielsen

Chefkonsulent/souschef
Rådgivning og Administration

undefined